Beretningen om visitationen er fundet på Landsarkivet og offentliggjort af Peter Andresen i Historisk forening for Visherred Årgang 13. 1990

I 1888 foretog pastor Beuck, der dengang var sognepræst i Holbøl, en specialvisitation i Holbøl kirkesogn. Visitationen blev foretaget d. 3. maj 1888.

Her er hvad pastor Beuck skriver:

Indbyggertallet i Holbøl kirkesogn var ved sidste folketælling 1455 personer. De sociale forhold må betegnes som gunstige, idet her ikke findes stor rigdom eller bitter armod, og derfor ingen klassemodstand, der findes en sund middelstand, og i det store og hele et godt forhold mellem arbejder og arbejdsgiver. Det sædelige levned er i det store og hele godt. Drikkeri findes der her som overalt, dog kun i enkelte tilfælde. Over større overtrædelser af det 6. bud kan ikke klages. Der vises for det meste barmhjertighed og godhed mod lamme, syge og hjælpeløse.Det kirkelige liv lader meget tilbage at ønske, selv om kirkebesøget i de sidste år har været i tiltagen. Så er det, i sammenligning med andre af mig bekendte nordslesvigske sogne, ikke glædeligt. Hvad den nye forordning vedrørende de kirkelige handlinger angår, så er der med hensyn til konfirmation intet skadeligt at spore. Enkelte dåb, efter vakancen, bliver temmelig sent gentaget. En virkelig vielse i den sidste vakanctet i februar i 1887 er ikke blevet gentaget, og alle forsøg derpå fra den nuværende præst, har været nytteløs. Det drejer sig om det par, der i marts i år er blevet idømt 3 års tugthus, grundet barbarisk mishandling af deres barn.

Deltagelse i altergangen er desværre ikke god, i året 1885: 381 i 1886: 317 og i 1887: 619 altergæster. Husandagt og bordbøn er ikke almindelig. Kristelige møder bliver ikke holdt, der er ingen bestræbelser desangående. Missionen, kristelig kirkeligt arbejde interesserer kun enkelte.

Det er ikke godt for sabbatordningen, at mejeriet arbejder om søndagen. Konkubisme er mig ikke bekendt. I de sidste år har der kun været få fødsler uden for ægteskabet. Faste og skriftemål har undertegnede afholdt som foreskrevet, ligeledes katekismuslære i kirken i fastetid. Sidste gang blev der gået ud fra et skriftsted. Besøget af skolebørn var godt, vejret taget i betragtning, der var også enkelte konfirmerede tilstede. Der er en to klasses skole i Holbøl, lærere er degn Flint og Jacobine Greisen. (Greisen var lærer i Holbøl 1883-1890 og flyttede senere til Dybbøl. Ved sin pensionering fik hun ingen æresgave: ”Weil sie stets dänische gesinnung behabt hat”. Der er også en to klassses skole i Hokkerup, lærere er Schmidt og Widel. I Vilsbæk er der en en klasses skole, lærer er Asmussen. Religionsundervisningen deler de betrofne lærere mellem sig på tilfredsstillende måde. Det er glædeligt at høre præstationerne i salmesang, især om sommeren er børnenes kirkebesøg ikke tilfredsstillende. Venteskoler findes ikke her. Her er nogle fattige, men ikke mange, og dem bliver der sørget for gennem fattigkasssen og den kirkelige understøttelseskasse, forstanderen er undertegnede. Der findes ingen kirkelige stiftelser. Der udvises den nødvendige omsorg for vedligeholdelse af de kirkelige bygninger og kirken.

Holbøl i 1888

Ærbødigst

J.F.O. Beuck, sognepræst

 

Johan Frederif Beuck havde en hård opgave med at rette op på forgængerens kalamiteter. Han kom til Holbøl i 1887 og blev i fem år, hvorefter han flyttede til Hørup på Als. I Holbøl var der ikke samme lydhørhed for hans prædikener, som han havde været vant til fra Skrydstrup. Tallet af altergæster faldt drastisk under hans tid i Holbøl, i det hele faldt flere og flere kirkeskikke under hans embedsperiode bort, såsom mødrenes første kirkegang efter fødsel, sygealtergang. Den største modstand fandt Beuck hos befolkningen i Holbøl, mens Hønsnapperne, der var dansk sindet, godt kunne lide den tyske præst. Det var da sikkert også stridighederne med Holbøls befolkning, der fik Beuck til at fortrække og mindes tiden i Holbøl med gru.

De gamle i Holbøl fortæller gerne og med megen lune om den gang, da folkene fra Høruphav var I Holbøl for at høre deres måske nye præst tale. Da kom de, som skik og god vane var, også ind på Holbøl Landbohjem. Nogen siger, det var før kirkegangen, andre at det var efter, men afgørende er, at da de, jo som naturligt er, sad og talte om præsten, da kom kromanden med den måske afgørende bemærkning: ”og så er han jo så dansksindet”. Det har nok passet alsingerne godt, men som de gamle siger, derfor kan han da være god nok.

Noget er taget fra Povl Arents optegnelser, andet er hørt af de ”gamle” her i Holbøl.

Beretningen om visitationen er fundet på Landsarkivet.

Peter Andresen.